fredag, september 28, 2007

Sommer i haven - lidt koldt...

Selvom det har regnet meget i sommer, så fik jeg lov at få badebassinet ud. Først syntes far det var alt for koldt, men til sidst fik vi ham lokket med i. Så havde vi begge to røde baywatch-shorts på :-)

"Éeeeen, Gooooo" - Oscar 2 år

Så blev jeg to år den 22. august. Jeg fik mange flotte gaver og havde gæster og spiste brunsviger, meget brunsviger. Og der blev sunget for mig i legestuen og derhjemme og så råbte jeg "Mer' Hurraaaa" bagefter.
Jeg snakker også en masse nu og fortæller om gravkøer og traktorer og en masse andet, som mor og far ikke altid forstår. - Jo, "iiiiis" - det kender de, men får ikke altid, når jeg råber og hiver i lågen til fryseren.